4 stjernerNyvurderingRødvin

I Sodi di S. Niccolò, Toscana, Castellare di Castellina, 2001, 13,5% (Toscana, Italien)

Kvalitet-pris Minus 2: Alt for dyr
489,00 hos Rahbek Vin (ophørt)

Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

Vinen er nyvurderet, idet en flaske smagt i marts 2008 (i skrivende stund for tre måneder siden) skuffede markant på baggrund vores oplevelse af vinen til Gamberro Rosso Road Show i januar, og vi havde derfor mistanke om, at vinen, den dag vi smagte den, ikke ydede det den kunne. Det gik bedre denne gang, men vinen skuffer stadig:

Bestemt dejlig vin, der dog slet ikke yder på et niveau, der ifølge vores smagsløg kan retfærdiggøre den høje pris.

Vinen er ekstremt vellavet, meget harmonisk og balanceret, ren, velsmagende og klassisk. God syre og milde, velintegrerede tanniner. Stilfærdigt udtryk.

Til en pris på små 500 kr. bør oplevelsen være helt i top, ekstraordinær. Men det er den ikke. Der mangler et eller andet udefinerbart, som kalder på enten det store umiddelbare smil eller en fokusering på finurlige detaljer. Den burde ose af klasse.

Der er måske det galt, at vinen forekommer at være fremstillet så disciplineret og nærmest overkontrolleret, at noget af livet er gået af den.

Vores kritiske vinkling skyldes især prisen, for vi kunne bestemt godt tænke os at have denne vin liggende i flere eksemplarer som en del af vores "sortiment", men vi satte vinens værdigrænse ved max 250 kr.

Importøren har, efter at vi havde smagt den første flaske, i øvrigt oplyst, at de selv har "konstateret forbavsende høje kvalitetsudsving med denne vin" og var derfor så venlig at stille dette andet eksemplar til rådighed.

Vinen er fremstillet af 85% Sangiovese, 15% Malvasia Nera.

Den første anmeldelse kan ses her.

Juni 2008
Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.