Vinen er fremstillet af 85% Sangiovese og 15% Malvasia Nera lagret 24-30 måneder på barriques, hvoraf halvdelen er nye.
Vi anmeldte første gang vinen i maj 2020, hvor vi gav vinen fire stjerner med en note om, at vinen kunne udvikle sig yderligere ved nogen lagring. Det er sket nu, hvilket udløser den femte stjerne.
Vinen er en opvisning i vellavethed. Den er ekstremt harmonisk. Relativt stilfærdig i udtryk, der er ikke noget bulderbasse her.
Vinen er blød og elegant med en lidt lav syre for typen. Poleret på den gode måde, internationalt udtryk uden at det tipper over til den forkerte side. Meget flot vin.
Glas: Zalto bordeaux.