Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Atter en klassisk vin fra Il Molino di Grace. Nok aktuelt lidt vel ung at gå til.
Stor, flot Sangiovese-duft, lige som vi kan lide den. Også smagen er flot og klassisk med hovedvægt på vin, ikke på fad. Der er både frugt og struktur. Vinen er relativt diskret i sit udtryk.
Aktuelt fremstår vinen en anelse syrlig og indimellem også vel tør. Tanninen ligger i overvejende grad gemt, men den er der.
Strukturen og fremtoningen er klassisk, og i og med at der ikke er tale om en af de hede årgange, er den umiddelbare drikkeglæde på dette ret unge stadie ikke helt i top. Men det kan sagtens komme ved yderligere nogen lagring.
Balancen forekommer ikke helt optimal, men i og med at vi har ganske stor tillid til Il Molino di Grace som producent, gætter vi på, at den alligevel er i orden. Vi vil tro at endnu mindst et års lagring vil få vinen til at hænge bedre sammen. Hvis det viser sig at være tilfældet, tror vi den kan holde i ganske mange år.
Se billeder fra ejendommen her