5 stjernerSpiritus

Grappa di Barolo, Ettore Germano, 42% (Piemonte, Italien)

Kvalitet-pris: OK
500 ml: 275,00 , 250,00 v. 12 fl. hos Viniropa (ophørt)
Etiket

Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

Et godt glas grappa som afslutning på en god og oplevelsesmættet dag i Italien hører med til det, der er tæt på at kunne gøre mig (Preben) lykkelig. De lykkestunder har jeg flest af i Toscana.

En enkelt mundfuld af nærværende grappa sender mig direkte ned til en vidunderstund på en udendørs café på min favoritplads Piazza del Campo i Siena i Toscana. Og det er selv om vinen her er fra Piemonte og er fremstillet på basis af Nebbiolo-kvas. Jeg er dog ikke nået dertil i min grappa-udvikling - bortset fra når den meget aromatiske Moscato er inde i billedet - at jeg kan skelne mellem hvilke sorter druekvas, denne vidunderlige italienske spiritus er fremstillet af. Jeg oplever i meget højere grad, at smag og stil afhænger af producentens eller destilleriets præferencer.

Nå, til grappaen fra Germano: Den er pragtfuld. Farveløs som vand, så den har næppe set skyggen af fad, hvilket der heller ikke er noget i næse og mund, der tyder på. Både duft og smag springer en meget direkte i møde, og tørhedsgraden er efter min smag perfekt.

Vinen hælder på den behagelige måde til det rå og skrappe, og den gør det på en smagfuld og civiliseret måde; forholdet mellem riv og blødhed er lige i øjet.

Læseren må bære over med, at jeg ikke evner at sætte rammende ord på den specielle og unikke smag af grappa. Men smag selv!

Vinen er smagt og anmeldt af Preben alene.

Februar 2010
Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.