Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Blød og venlig vin som hælder til den søde side.
Ren og transparent. Saftet og relativt lys smag med en sødlig tone. Harmonisk lille struktur. Ret banal og ikke særlig autentisk. Og sødmen generer os.
Vi har haft stor fornøjelse af samme vin i årgang 2010, som, første gang vi smagte den, var 8 måneder ældre end nærværende årgang aktuelt er. Om forskellen i oplevelse mellem de to vine skyldes årgangen eller alderen, er vi ikke sikre på. Og vi kommer ikke til at gøre et forsøg på at finde ud af det.
Glas: Zalto hvidvin.