Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Meget tilfredsstillende og velafstemt vin, der ligesom de to andre smagte vine fra producenten bliver bedre flere dage efter åbning.
Livfuld mundfornemmelse og første dag diskret (sådan var de to andre Schafer-vine også) i udtrykket. Frisk på en blid måde. Superlille og klædelig sødme i det tørre udtryk. Meget velsmagende.
Vinder som nævnt med luftning, og vinen udvikler en fin duft, der har samme blomsterhonning-agtige profil som de to andre smagte vine men her tørrere og mere tilbagetrukket.
Fire store stjerner.
Glas: Zalto universal.