Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Kraftig og alkoholrig vin (15%) med tyngde næsten som en Amarone.
Støvet og lidt tilbageholdt bærduft. Smagen er til at begynde med tør og lidt neutral men åbner op med tørre, mørke brombær, peber og lidt lakrids, lidt støvet. Alkoholen spiller tydeligt med hele vejen, bidrager med styrke, varme og "sødme". Tydelige tanniner, der ind imellem bider godt fra sig, men som overordnet set er ganske velintegrerede.
Vinen har som nævnt markant tyngde på grænsen til at være tung. Og den kræver sin mad, gerne en solid andesteg el.lign.
Hvis man er til voldsomme vine med vægt, så får man rigtig meget vin til prisen her.