Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Det bedste vi har smagt fra Sydrhône i meget lang tid. Fem stjerner fra Preben, fire klare stjerner fra Helle. Fremstillet af 80% Grenache, 10% Syrah og 10% Mourvèdre.
Diskret, dejlig, vinøs og let krydret duft. I munden er der fin krydring og pebret finale. Mærkbar tannin, stor balance og stor renhed. Endnu ungdommelig.
Vinen fremstår på trods af sin relativt høje alkoholprocent bemærkelsesværdigt frisk, slank og transparent, og den har midt i den gode fylde noget let og nærmest svævende over sig. Det er altsammen rigtig dejligt.
Glas: Zalto universal.