Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Vinen er fremstillet af Sangiovese, Canaiolo og Merlot.
Hvis man for rosévin har dem fra Provence som referenceramme, er denne toscanske rosé meget anderledes. Farven er mørk, smagen er ret kraftig, mundfylden er ganske stor nok bl.a. grundet den for en rosé relativt høje alkohololprocent. Vinen er således ikke til terrassebrug under bagende sol (hvem har i øvrigt brug for det for tiden?), og den er udpræget til servering sammen med mad.
Vinen har god friskhed, god og velsmagende frugt, der er let krydret.
Den vil udover som ledsager til en fiskehovedret også passe fint sammen med lyst kød.
Glas: Zalto hvidvin.