Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Dejlig vin, der dog aktuelt er noget lukket.
Dag 1 giver vinen ikke så meget fra sig, den er faktisk lidt kedelig. Frisk, enkel og let aromatisk duft. Også smagen er frisk - høj syre - og enkel med lidt høgrønne noter. Noget lukket og ugivende, men den vinder dog lidt velsmag ved luftning.
De følgende fire dage vågner vinen op lidt efter lidt. Der kommer ædle toner inkl. fint og diskret fadpræg, der klæder vinen. På femtedagen er den mest åben og forekommer her at tillade afsløring af (i det mindste noget af) sin karakter. På den baggrund opleves den som en "mellemstørrelse" Grosses Gewächs med et lidt stilfærdigt udtryk. Flot balanceret med herlig friskhed parret med fin blødhed.
Glas: Zalto bordeaux.