Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

Arhh, så skete det igen med en Fèlsina vin: den overgik på kort tid fra ungdommelig skønhed (smagt på en restaurant for ni måneder siden) til et uattraktivt mellemstadie, hvor den smager støvet og gammel.

Både i næsen og munden forekommer vinen umiddelbart efter åbning iltet, støvet og gammel. Smagen er tør og ikke appetitlig. Med luftning kommer der mere sødme, den smager bedre, og det som om vinen prøver at finde sig selv. Men den vedbliver alligevel at smage gammelt domineret af cigarkasse og portvinstoner.

Hvis vinen udvikler sig, som vi har oplevet det tidligere med de store Fèlsina-vine, vil den komme forvandlet ud på den anden side af det aktuelle stadium, moden og med en helt anden og mere indbydende fremtoning. Men vi synes altid, den smager bedst inden alt dette udviklingshalløj sætter ind, og da kan den være tæt på idealet i forhold til vores smag.

Isoleret set finder Preben den efter nogen luftning ok at drikke, hvilket kunne tale for tre stjerner, mens Helle betakker sig og siger to stjerner, hvilket er der vi ender, da vinen aktuelt slet ikke leverer den oplevelse, som man bør få af en vin af denne kaliber. Kvalitet-pris-vurderingen skal ses i samme lys.

Glas: Zalto bordeaux.