Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Vinen er fremstillet i et samarbejde mellem Lorenzo Pisana Socci og Fontodi. Hr. Socci er fætter til ejeren af Fontodi, Giovanni Manetti.
100% Sangiovese lagret 18-24 måneder i 25-50 hl fade af fransk egetræ. Vinen er økologisk.
Traditionel, lidt streng og ugivende vin. Duft med kirsebær og støv. Harmonisk struktur med passende syre og mærkbare tanniner. Tør og ikke videre ophidsende; den mangler simpelthen smag og frugt. Der er tendens til bedring med luft, uden vi af den grund tør vædde om, hvorvidt underholdningsværdien vil øges nævneværdigt med lagring.
Glas: Zalto universal.