Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Tør og aktuelt noget stram vin, som vi skønner vil have gavn af yderlige nogen lagring. Fremstillet af 70% Grenache, 25% Syrah og 5% Mourvèdre lagret i cement.
Farven har ungdommeligt violette toner. I næsen giver vinen ikke så meget fra sig, er noget lukket. I munden er vinen tør, stram og noget lukket, men den åbner lidt op med luftning. Seriøs stil, velbygget.
De tre stjerner er udtryk for, hvordan vinen udtrykker sig nu. Det er tænkeligt, at den vil kunne vinde yderligere en stjerne efter nogen tid.
Glas: Zalto universal.