4 stjernerRødvin

Es, Primitivo di Mandruria, Gianfranco Fino, 2007, 16,5% (Apulien, Italien) L ES07/3

Kvalitet-pris Minus 1: Noget for dyr
375,00 hos Wineimporters (ophørt)
Etiket

Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

Flot og imponerende vin i Amarone-agtig stil.

Tæt og mørk både af udseende og tekstur. Violette nuancer antyder ungdommelighed.

Duft af sveske-blommer og lidt tjære. Smagen har også tranebær med den karakteristiske bitterhed. En diskret tone af chokolade. Tæt og koncentreret. Tørhed parret med en fin og afdæmpet sødme. Flotte og velintegrerede tanniner dukker frem efter nogen luftning.

Alt i alt kan smagen kortere beskrives som en blanding af Amarone og tør vintage portvin. Vi er også oppe i den genre med en alkoholprocent på 16,5%, som ganske overraskende ikke giver anledning til mislyde. Tværtimod er vinen meget harmonisk og hænger på alle måder fint sammen.

Det er klart, at sådan en kraftbasse kalder på vintermad i den tungere genre. Vi havde selv held med andebryst med flødesovs.

Vinens tekniske aspekter ville isoleret set udløse topkarakter. Men subjektivt finder Helle vinen for overvældende og jeg mangler lige den sidste begejstring, så vi holder os på fire stjerner.

Maj 2010
Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.