Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

Vi var egentligt på et tidspunkt ganske enige: det var et sted mellem tre og fire stjerner. Men da det kom til afgørelsen, skilte vandende: Helle var nagelfast kun til tre, hvor jeg ikke kunne få mig selv til at give den mindre end fire. Så lad os lige tage det der skiller først:

Det afgørende er graden af "karamel"/vammelhed. Vinen har masser af det hele, inklusive et ordentligt skud fad (12 måneder på barriques), og kombineret med den ganske opulente frugtkoncentration - 2003 var et meget varmt år - så er vi lidt ovre i den oversøiske genre.

Jeg synes det er balanceret ganske flot: der er en god og rank syre, der giver friskhed til vinen, der er masser af velsmag og harmoni - men det er svært at komme uden om: den er ganske tyk og berører klart også min vammelheds-grænse. De 14% alkohol peger i samme retning.

Nå, lad os lige tage det fra starten: Vinen lægger ud med en ganske pudsig duftkombination af stikkelsbær, gummi og lakrids; når man får smagt på vinen, og den får luft, forekommer duften dog at være mere klassisk bærfrugt og eg. Smagen har fin frugt, stikkelsbær der går over i solbær, med et markant fadpræg, god intensitet (der senere viser sig at gå over i det lettere overvældende). Den fine frugt står side om side med en livgivende friskhed og den markante egesødme, der som nævnt på et tidspunkt tenderer det vamle og karamelagtige.

Det karamelagtige og fedladne kan sagtens vise sig at være hvalpefedt, der kan smelte af med nogen tid i flasken, og det må man da håbe at det gør. Men som udgangspunkt foretrækker vi en slankere stil.

Hvis man er glad for denne vinstil, så er de 85 kr. faktisk billigt for så velbygget og flot en vin med så meget af det hele.

80% Sangiovese, 20% Canaiolo.