Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Virkelig god - og ganske dyr - Côtes du Rhône.
God og typisk Rhône-duft. Til at begynde med lidt kras i munden, og vinen har hele tiden et godt og kærligt bid med godt tannin-strejf.
Den smager dejligt, god Grenache-frugt med lidt peber. Et overordentlig tilfredsstillende glas Rhône.
Der er umiskendeligt mere stof i Vieilles Juliennes Côtes du Rhône end man forventer for typen, og vi er ikke sjældent ude for, at vinen kræver en del år for at være til rigtigt at nyde. Set i forhold hertil er denne 2008'er fint tilgængelig og god at drikke efter kort tids luftning.
Trods mere af det hele i forhold til de fleste, den kan sammenlignes med, finder vi prisen i overkanten. Men den er ind imellem på tilbud til 125,00, hvor tingene hænger lidt bedre sammen.