Vinen er fremstillet af druer fra gamle Grenache-stokke.
Vinen er tydeligvis lavt svovlet, hvilket ikke er til at vide, da forhandleren intet oplyser om vinen, producenten har ingen hjemmeside, og etiketten signalerer heller ikke noget naturvinsagtigt.
Den lave svovling er tydelig i næsen, og i munden kommer den både til udtryk ved en meget livfuld mundfornemmelse og i selve smagen. Der er dog også masser af ren frugt, og der er både sødme og friskhed.
Fire stjerner fra Preben, der nyder både livfuldheden og den gode frugt. En stjerne fra Helle, der frastødes af såvel duft og smag.
Vi vil endnu en gang slå et slag for, at lav eller ingen svovling oplyses. Hvis det havde været gjort, havde vi ikke købt vinen.
Glas: Zalto universal.