Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Rigtig god Côtes du Rhône med Syrah i front. Vinen er fremstillet af 55% Syrah, 35% Grenache, 8% Mourvèdre og 2% andre druesorter.
God Rhône-duft med tydelig Syrah. I munden er vinen markant anderledes end de mange Côtes du Rhôner fra den sydlige Rhônedal, som vi er vant til (Guigal er fra den nordlige Rhônedal): Vinen er slankere, tørrere, med god syre, og som nævnt dominerer Syrah (i modsætning til Grenache sydpå). Velintegrerede tanniner. Harmonisk, balanceret og med diskret og tør velsmag.