Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Mens vi lavede mad og mens vi spiste, oplevede vi vinen som OK men lidt småkedelig, alvorlig, manglende smag og charme. Men så pludselig ca. 1 1/2 time efter at det første glas var indtaget skete der noget: Vinen åbnede i ét hug.
Vinen er relativt lys i farven og havde til at begynde med overvejende ribs i front. Slank og frisk fremtoning. Som nævnt uden de - efter vores smag - store smagskvaliteter, lidt kedelig. Garvesyren var vel markeret.
Da vinen havde åbnet sig, fik den et tilskud af sødme og velsmag, og garvesyren integrerede sig. Og her var vinen virkelig dejlig.
Den vil have godt af endnu en smule lagring, så den også smager godt noget tidligere fra start.
Vinen er vist ind imellem på tilbud. Sidste gang til 69,95-79,95. Og her går pris og oplevelse noget bedre op.