Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Vi har smagt et par andre årgange af denne vin, og der kan ikke være tvivl om at Sabon's Côtes du Rhône hører til blandt de bløde og milde.
Årgang 2003 er udover at være blød og mild også decideret sød med markante aromaer af sød lakrids. Opbevaret et døgn på køl føjes der karameltoner til det sødmefulde indtryk. Det bliver alt i alt til for megen sødme til os. Og så 14 % alkohol oveni. Den alt for stærke varme i Frankrig i 2003 udtrykkes tydeligt i denne vin.
Vinen skal dog have sine tre stjerner, fordi den teknisk set er ekstremt vellavet og ren og på sin vin dejlig at drikke. Men for vores vedkommende rækker én flaske.