Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Mørk vin med underlig rabarbergrød-smag.
Vinen er mørk, tæt og ungdommelig at se til. I duften ligger rabarber og vanilje forrest.
Vinen er mørk, tæt, koncentreret, ren og på sin egen måde harmonisk, har stor fylde. Den forekommer at være enten ufiltreret eller sparsomt filtreret, hvilket vidner om et forsøg på at lave en seriøs vin. Men vi forliges dårligt med den sødlige smag af jordbær-rabarber-grød med rigtig meget vaniljesukker og et skvæt fløde.
Men luftning forandrer smagen sig en smule i retning af sød solbærsaft. Vinen fremstår ret druesaft-agtig glat. Men at dømme efter den tomme flaskes inderside med sin fastsiddende substans (det er ikke løst bundfald) indeholder den rigeligt med tanniner (se billede her), som for en dels vedkommende har sat sig fast på flasken.
Vinen har en lille friskhed, der dog ikke kan kompensere for den noget vamle smag.
Den eneste chance for efter vores mening at få noget ud af denne vin er at gemme den nogle år i håb om at smagen forandrer sig og sødmen dæmper sig.