Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Parallelt med at det er spændende og dejligt at sidde på første række og opleve alle de innovative vine, som Chianti-området præsenterer i disse år, er vi noget bekymrede over, om den traditionelle Chianti-stil er ved at uddø. Det er derfor en fornøjelse - og en lettelse - at få denne Chianti Riserva i glasset.
Vinen er hverken gammeldags eller moderne; den er klassisk, traditionel og enkel med den karakteristiske tørre, kirsebæragtige smag, tør, men ikke for tør. Vinen er harmonisk med passende koncentration - ikke overekstraheret, ligesom alkoholprocenten holder sig nede på det niveau som stor set alle Chianti Riserva'er havde for 8-9 år siden: herlige 13%.
For den Sangiovese-tilvænnede er vinen en nydelse også uden mad, men det er først og fremmest sammen med mad at vinen viser sine dyder.
Vellykket og dejlig lille Riserva.
Ved køb af 12 flasker kan vinen erhverves til den favorable pris 69,00 kr.