Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Økologisk vin som hos os deler vandene i hidtil uset grad: Fem stjerner fra Preben, én fra Helle. Så de tre stjerner, som er gennemsnittet af vores vurderinger, siger denne gang ikke noget brugbart.
Ikke køn næse med vådt grummiregntøj, hvilket ikke er usædvanligt i moderat eller lavt svovlede vine, så det er Majnoni altså begyndt at praktisere. Og netop den karakter, som lavt svovlede vine har, tænder Helle fuldstændig af. Jeg (Preben) derimod stornyder vinens livfuldhed og dens læskende frugtighed og finder den også særdeles velsmagende. Mild friskhed og god smagsfylde.
Der er tale om en lille vin, der udover at være herlig uden mad er god til f.eks. pizza. Min femte stjerne kommer i stand på baggrund af den store glæde, jeg oplevede ved at drikke vinen, som har den skønneste drikbarhed i højsædet - det ene glas kalder hurtigt på det næste.
Glas: Zalto hvidvin.
PS. På baggrund af de Majnoni vine vi har smagt i årenes løb, er vores indtryk, at kvalitet og stil svinger meget både fra år til år og fra vintype til vintype.