Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Klassisk stor og gemmeværdig vin fremstillet af 95% Sangiovese og 5% Pugnitello lagret 24 måneder i Allier-barriques.
Duften lægger ud med blomme, tobak og spidset blyant. I munden er vinen klassisk, stor og tannisk. Stilen kan give associationer til stor Bordeaux.
Vinen fremstår ganske tør med lejlighedsvis fremdukken af en "yngre" frugt. Den ulmer, og på trods af alderen forekommer den at gemme på sit bedste.
Fire stjerner fra Helle, hvilket jeg er enig i det meste af tiden, men flere mundfulde er femstjernede, og det sidste glas, der er fremragende, og hele fornemmelsen af, at vinen har retning mod at blive endnu bedre, udløser den femte stjerne.
Glas: Zalto bordeaux.
Se billeder fra Rocca di Montegrossi