5 stjernerRødvin

Chianti Classico, Vigneto San Marcellino, Rocca di Montegrossi, 2001, 13,5% (Toscana, Italien)

Kvalitet-pris: OK
1500 ml: 525,00 hos Vitis Vinifera
Etiket

Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

Nobel, distingveret og ekstremt klassisk Sangiovese-vin, fremstillet af 100% Sangiovese lagret i franske barriques i 24 måneder måneder.

Drue og fad er meget fint afbalanceret, både i næse og mund. Stilen forekommer på trods af barriquelagringen "traditionelt" orienteret; der er ingen leflen for tidens luner her.

Vinen er tør, men ikke for tør, og fadet bidrager med en diskret nøddeagtig tone.

Balancen forekommer nærmest optimal. Tanninerne er velintegrerede og venlige, syren er blød. Det har taget 8 år at nå det drikkeklare udtryk, som vinen har i dag. (Smagt ved Chianti Classico smagningen for tre år siden var vinen ikke drikkeklar men umiskendeligt med stor balance.)

Stor og flot vin, der minder os om, hvorfor vi i sin tid kom til at holde så meget af de toscanske vine.

Bemærk: En vin smagt i februar 2010, altså 3 måneder senere end den anmeldte vin, og som er indkøbt hos forhandleren 2 år senere end den anmeldte flaske, smagte helt anderledes, var tørrere og ganske lukket. Hvad forskellen skyldes, kan vi ikke vide. Måske vinen pludselig er lukket, eller måske forskellige opbevaringsbetingelser hos forhandleren og hos os kan gøre, at vinene har udviklet sig forskelligt. Vi venter med at drikke vores sidste flaske i nogen tid for at se, om vinen kommer ud af en evt. lukket fase.
Selv om den senest smagte vin var væsentligt mindre givende, finder vi ikke alene på den baggrund anledning til at forny vores oprindelige anmeldelse, som bør vise, hvad vinen kan, når man rammer den på et godt tidspunkt.

November 2009
Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.