Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Vinen er fremstillet af Sangiovese og en smule Canaiolo lagret i botti og barriques.
Flot duft, der oser af traditionel Sangiovese. Også smagen er i meget traditionel stil; den er aktuelt lidt mindre givende i munden, hvor den er lidt reserveret, end i næsen. Lidt til den strenge side med tanniner og syre, der bider lidt. Den gør sig derfor bedst sammen med mad, hvor den for alvor kommer til sin ret. Den relativt høje alkoholprocent bæres fornemt, og vinen fremstår slank.
Fire stjerner fra Preben, tre fra Helle, der godt vil have skruet lidt ned for tanninerne, hvilket givetvis vil ske ved yderligere lidt lagring.
Glas: Zalto bordeaux.