Kvalitet-pris: OK
240,00 hos DoréDelicato
Etiket

Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

På samme tid klassisk og moderne vin, hvor det bedste fra begge verdener mødes smukt. Fremstillet af Sangiovese, Canaiolo og andre ikke specificerede lokale druer lagret 15 måneder på små fade af fransk egetræ.

Duften er helt rigtig, fuldtonende Sangiovese.

I munden har vinen flot balance, også mellem vin og fad. Lækker og især til at begynde med en vis sødme, der afvæbner; her forekommer syren ikke så høj. Modne og helt integrerede tanniner, der kommer længere frem på scenen efterhånden som vinen får luft, men de bliver aldrig aggressive og aldrig for voldsomme.

Vinen vinder med luftning i struktur og seriøsitet samtidig med at den beholder den umiddelbare velsmag og drikbarhed.

Fem stjerner fra Preben, fire fra Helle.

Glas: Zalto bordeaux.

August 2015
Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.