Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Vellavet og aktuelt lidt anonym vin fremstillet af 80% Sangiovese lagret 16 måneder i tonneaux og 20% Merlot lagret i 16 måneder i barriques; halvdelen af fadene er nye.
Den indledende duft og smag er med lyse bær, ribs, middel transparent. En del tannin der med luftning integreres og indlejres i vinen, der herved fremstår blødere. Slank med ganske høj syre. Vinder nogen sødme med luftning og ender med stor harmoni.
Det er tænkeligt at det pæne og lidt anonyme udtryk skyldes tilskudet af Merlot. Men det er også muligt, at den endnu unge vin kan vinde noget mere karakter ved yderligere nogen lagring.
Glas: Zalto bordeaux.