Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Pæn, temmelig ligegyldig og kønsløs Chianti.
Duft og smag af ganske søde bær, moderat friskhed. Hælder for meget til den søde side ifølge vores smag. Med luftning forekommer sødmen at dæmpe sig lidt, og der dukker samtidig antydningen af en svagt tanninbid op.
Vores oplevelse er, at vinen blot smager gennemsnitlig-italiensk, karakteren forekommer udvisket og anonym, og uden at have læst på etiketten ville vi nok ikke være i stand til at konstatere at vinen kommer fra Toscana.