Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Ganske lækker vin med rigelige mængder sødt fadpræg.
Duften er en lækker syntese af vin og fad. Smagen er i samme genre, og der er pæn friskhed. Men der er lovlig meget fad, især da det bidrager med en lidt flødekaramel-agtig sødme, der dog givetvis dæmper sig noget ved yderligere lagring.
Trods indvendingerne er de fire stjerner indiskutabelt på plads.
Vi smagte for en måneds tid siden samme vin i årgang 2008, og her passede pengene, og vi fik demonstreret, at vinen fanget på det rigtige tidspunkt kan være fremragende.