Vinen er fremstillet af 95% Sangiovese og 5% Canaiolo, Malvasia nera og Colorino lagret i store Allier-fade.
Virkelig flot duft med fin syntese af vin og fad. Smagen er tørrere og noget mindre givende end duften antyder. Stilen er seriøs, traditionel og tør med mørk, ret tæt og alvorlig frugt. Svagt mærkbare, velintegrerede tanniner og god friskhed.
Vi spurgte undervejs os selv, om vinen har haft mere frugt tidligere. På den anden side oplevede vi mest frugt i slutningen af de sidste glas, hvilket peger i retning af, at mere frugt kunne vise sig senere.
Fire stjerner fra Helle, tre fra Preben, der mangler frugt.
Glas: Zalto universal.