Vinen, der er økologisk, er lagret i beton.
Dejlig duft med bær og lidt blomster. Mundfornemmelsen er frisk og livfuld. Tør smag med mørke og lidt bitre kirsebær og en smule blomst på toppen. Der er mindre frugt end duften antyder. Tanninerne er mærkbare, og vinen fremstår aktuelt til den lidt strenge og hårde side, der gør at den udpræget er bedst sammen med mad.
Det er tænkeligt, at yderligere nogen lagring vil blødgøre vinen og frigive noget mere smag.
Vi forstår ikke helt prisen, da der til lagringen ikke er anvendt træfade, der jo altid øger produktionsomkostningerne.
Glas: Zalto universal.