Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Ret kedelig. Den har nogen Chianti-karakter, men virker trods sin ungdom allerede ældet og småtræt.
Det er ærgerligt, at Cecchi sparer på deres propper. Vi er tidligere netop grundet propkvaliteten stået af deres billigere Sangiovese di Toscana (se anmeldelse af den nu sikkert udgåede årgang her), som ellers i åresvis leverede god pizza-ledsagelse. Men propkvaliteten ødelagde forestillingen.
Vi ville så lige prøve deres 10 kr. dyrere Chianti. Men også den har en lille, billig prop af sammenlimede korkstykker. Om det er delårsag til at den smagte vin mangler frugt og liv vil kun kunne afgøres ved at smage endnu en flaske. Men det forsøg lægger vi ikke pengepung til.
Så adieu også til den.
Er det blevet helt umuligt at finde en ikke dyr, egnstypisk, toscansk dagligvin til en pizza eller en portion pasta med hvidløg, chili og parmesan?