Bagetiketten oplyser, at vinen er fremstillet af Sangiovese og andre toscanske druer, og at traditionelle og næste generations teknikker kombineres.
Vinen er lidt i stil med en basis-Valpolicella med vægt på saft-frugt og lethed og kan ikke genkendes som Chianti. En smule tannin. Den lave syre - helt atypisk for Chianti - kombineret med nogen sødme gør vinen ufrisk.
Vores tre stjerner tager ikke (den manglende) typicitet i betragtning men er udelukkende udtryk for, at vinen er nogenlunde ok at drikke.
Vi har købt vinen i Netto, hvor den i skrivende stund koster 59 kr. Det er interessant at observere forhandlernes meget forskellige prissætninger!
Glas: Zalto hvidvin.