Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Noget forenklet kan man sige, at stilvariationerne i Châteauneuf-du-Pape befinder sig et sted mellem et yderpunkt, hvor frugten er i centrum og et andet yderpunkt, hvor de store og ædle vine befinder sig. Nærværende vin er i den frugtige og for en Châteauneuf relativt lette genre.
I duften er der masser af søde skovbær i alle farver. De genfindes i smagen, når vinen har fået noget luft. Smagen er lidt mørkere end duften antyder. Harmonisk med et lille tanninstrejf og pæn friskhed.
Fire stjerner fra Preben, der nyder vinen. Helle nøjes med tre stjerner, idet hun finder en generende bitterhed i vinen.
Glas: Zalto universal.