Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
En vin, som vi til en vis grad tror vil dele vandene, ligesom den gjorde hos os: Fire stjerner fra Preben, der nød den, to fra Helle, der ikke bryder sig om smagstypen. Vinen er fremstillet af gamle vinstokke, Grenache, Syrah, Carignan og Mourvèdre, og den er økologisk certificeret i Frankrig (Ecocert).
I duften er der er en ikke så køn gummiagtig komponent, der ikke forsvinder ved luftning, heller ikke efter et døgns åbning. To flasker opførte sig ens.
Livfuld mundfornemmelse, ren, saftig og ganske læskende. Mørk, tør og letkrydret smag med bl.a. sorte oliven. God koncentration, smagsfylde og gode tanniner. Saftigheden giver god drikbarhed og er medvirkende til, at vinen trods alkoholprocenten ikke virker tung.
Glas: Zalto universal.