Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
En forhistorie er nødvendig for at sætte denne anmeldelse i en passende ramme: Vi kæmper lidt med Champagne. Ingen af os bryder os om de Champagner, der smager hen ad som hævende dej lugter, og i det hele taget, hvor gær og brød er markante duft- og smagskomponenter. Og det er de ikke sjældent. Det hænder, at vi kommer forbi et glas Champagne som vi rigtig godt kan lide, uden at vi oplever, at der er vinoplevelse for i nærheden af de 300 kr., som ofte er minimumsprisen for en almindelig ikke-årgangs-Champagne.
Flere Champagner fra producenten Dosnon har dog fået fat i Preben på en anden måde end andre Champagner. Min nysgerrighed vågner - hvad sker der lige her? Og i nærværende vin er der champanoøse smage, som jeg tidligere dårligt har kunnet forlige mig med, og som vinder positivt ind på mig over de dage det tog at tømme flasken. Jeg spørger mig selv, om Dosnons Champagner kan noget særligt, eller om jeg blot er i (endnu) en proces, hvor min smag forandrer sig, og jeg går fra at kunne lide noget, som jeg ikke tidligere kunne lide (ligesom med øl, da jeg var 18 år...) Jeg ved det ikke, og derfor får denne anmeldelse en lidt spørgende karakter. Jeg er dog ikke i tvivl om, at Dosnons Champagner er karakterfulde og personlige vine.
Vinen er fremstillet af 70% Pinot Noir, 30% Chardonnay, vinificeret og lagret på egetræsfade. Vinen er Extra Brut med en dosage på 4 g/l.
Første dag er der duft og smag af sure, noget umodne grønne æbler i front. Og så er der en udefinebar men umiskendelig champanoøs smag, som vi oplever som uattraktiv. Ikke gær, ikke brød, og så alligevel: er det lidt i den retning?
Dag 2 er fremstår vinen smagsmæssigt blødere, og det umodne aspekt er væk. Det, jeg ovenfor omtalte som "champanoøs" smag, er der stadig, men på trods af dette, nyder jeg vinen.
Dag 3 forekommer de specielle smage at have taget karakter hen ad græs/hø. Jeg nyder vinen og har bevæget mig fra tre til fire stjerner. Og jeg spørger mig selv, om vinen er med til at vænne mig til at holde af noget, som jeg tidligere har haft det svært med? Eller om det blot er netop denne vins tydelige Champagne-udtryk, jeg kan nyde?
Helle er kun på to stjerner, bryder sig ikke om vinen, mens jeg som nævnt ender på fire.
Vinen udfolder sig klart bedst i et stort glas.
Glas: Zalto bourgogne.
Det er givetvis en anden aftapning end den anmeldte, der forhandles nu.