Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Meget diskret Champagne - den giver ikke så meget fra sig. Fremstillet af lige dele Chardonnay, Pinot Noir og Meunier. Dosage: 9 g/liter.
Den svage duft er i den elegante genre. Smagen er meget neutral, tør med nogen finhed og en lille bitter eftersmag, der ikke klæder vinen.
Grunden til at vi købte vinen var, at den for nylig vandt en Decanter panelsmagning, hvor 100 non vintage grower Champagner blev smagt, og den fik her 98 point. Det fatter vi slet ikke.
Bemærk: Vinen er uden årgang og aftapningsoplysninger. Den vin, der sælges nu, er givetvis en nyere aftapning, end den vi har smagt.