Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Noget pudsig Champagne, der ikke faldt i vores smag.
Få bobler at se til, moderat livlighed plus elektrisk prikken i munden.
I den indledende fase er vinen domineret af en ubehagelig lugt og smag af gummi, varme bildæk. Næsen forekommer desuden oxideret. Der er også lidt friskt æble og lidt brank-ristet brød. Gummiaspektet dæmper sig efterhånden og kan muligvis tilskrives iltmangel. Med luftning toner en mørk og gylden frugt frem.
Dag 2 var gummi-aspektet forsvundet. Støvet duft og tør og lidt kedsommelig frugt var tilbage.