Vinen, der er en enkeltmarksvin, er gæret med naturgær, og den er lagret 36 måneder i store slavonske egetræsfade.
Vi har smagt flere rigtig gode Brunello'er fra Le Ragnaie. Men denne her skuffer slemt, og det havde den også gjort, hvis den kostede 200 kr.
Duften viser tydelige tegn på alder på den ikke så klædelige måde. Også smagen er ældet, tør og især indledningsvis uden frugt. Med luftning kommer der en smule smag, og her går den lige an sammen med mad, hvilket ikke er nok til at hale tre stjerner i land.
Glas: Zalto bordeaux.