Virkelig dejlig vin, et par mulehår fra fem stjerner.
Vinen er lagret mindst 12 måneder på store egetræsfade.
Lys farve. Duften har en fin, indbydende og vinøs frugt med et strejf jordbær. I munden er vinen frisk og rund med en smag hen ad syrlige røde bær, samtidig med at der er en lille og afvæbnende sødme. Ultradiskrete tanniner, der kun lejlighedsvis dukker frem. På alle måder en meget Bourgogne-agtig stil.
Vinen er smagt og anmeldt af Preben alene.
Glas: Zalto bourgogne.