Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

En af ugens hverdagsaftener kommer jeg halvsent hjem, Helle har spist, så jeg skal have en enkel, men velsmagende, spaghetti-ret på bordet i en fart. Det kunne være med lidt tomat, hvidløg og peperoncini (små tørrede chili'er). Mens jeg spiser kan jeg, hvis jeg har lyst, kigge med på en krimiserie, som Helle følger i TV.

Maden og situationen som helhed kalder på en ganske enkel vin, der helst skal smage godt, og så skal den kunne klare mødet med tomater og chili uden at tabe pusten. Ikke en vin, der skal lægge op til nogen form for dybsindigheder, faktisk helst en vin uden raffinement. Og så skal den ikke koste for meget.

Chianti'en her er et OK bud. Den kan og gør det den skal. Og så er den herligt alkohol-let, 12 %, hvilket passer perfekt i nævnte sammenhæng: den kan drikkes i store slurke uden ledsagelse af store tanker.

Vinen har god lille og tør frugt, og syre nok til at rense munden for olivenolie og parmesan. Vinen tørrer dog noget i løbet af nogle timer, så det er nok begrænset hvor længe i fremtiden, vi får fornøjelse af den. Men indtil vi har fundet noget bedre, gør den god fyldest til den beskrevne type brug.