Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Glimrende Brunello, der dog aktuelt hælder noget til den søde side.
God, karakteristisk og vinøs duft. I munden er vinen meget indsmigrende, helt åben, tilgængelig og velsmagende.
Den er ganske tæt og koncentreret med en del sødme og ikke så høj syre, hvilket tilsammen gør, at den er ret "mættende" at drikke. Med luftning viser strukturen med tanniner sig; de kommer ud af indpakningningen i den fylde krop.
Yderligere lagring vil utvivlsomt være vinen til gavn, både i form af øget kompleksitet og tab af sødme.
Fire stjerner fra Preben, tre fra Helle grundet den for høje grad af sødme, og at den ifølge hendes smag er for mættende.
Glas: Zalto bordeaux.