Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Super duft - det er rigtig Brunello med Sangiovese i store fade. I munden når vinen ikke de samme højder. Den smager rigtig godt og karakteristisk, men den har en lidt spinkel frugtfylde. Vinen er slank, frisk og med god tanninbund.
Fire stjerner fra Helle, tre fra Preben, der sådan set godt kan være med på de fire stjerner, hvis jeg ser bort fra hvad det er for en vin. Men det er en Brunello, og her forventer jeg et højere niveau.
Det med den lidt spinkle frugtfylde skyldes givetvis årgangen, der er en af de små i Toscana.
Glas: Zalto bordeaux.