4,5 stjerner4 stjerner Helle5 stjerner PrebenRødvin

Brunello di Montalcino, Collosorbo, 2004, 14,5% (Toscana, Italien) L 8.204

Kvalitet-pris Minus 1: Noget for dyr
299,95 i SuperBest (skiftet navn til Meny)
Etiket

Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.

Virkelig flot og lækker Brunello, helt drikkeklar.

Stor, flot og åben duft af stor Sangiovese med fint fadpræg. Smagen er i samme genre, fuldtonende Sangiovese.

Meget harmonisk og balanceret med autentiske og samtidigt venlige og velintegrerede tanniner.

Fornemmes forholdsvis slank på trods af de 14,5% alkohol, som dog muligvis er medvirkende til at give et sødligt touch. Pæn friskhed.

Helle giver uforbeholdent fem stjerner. Jeg havde de fem stjerner under overvejelse og endte i den øvre ende af de fire stjerner dels grundet det søde element, der bliver en anelse for fremtrædende til min smag, dels fordi vinen byder på for lidt modstand - den glider simpelthen for let ned - og endelig mangler jeg ganske enkelt den type begejstring, der skal til, før jeg siger fem stjerner. Men det er ikke til at komme udenom, at det er en meget lækker vin og en rigtig god oplevelse.

Forbehold: Den smagte flaske havde lot-nummer L 8.204. De flasker vi har set et år senere har lot-nummer L.8.317. Vi ved endnu ikke om det kan give anledning til nogen nævneværdig forskel.

September 2009
Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.