Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Ung Brunello, der bør gemmes, og som vi skønner kan blive flot.
Duften er lukket umiddelbart efter åbning af flasken, og den åbner kun langsomt op, og først til allersidst flere timer efter åbning byder vinen på en attraktiv næse med ædle træk.
I munder ulmer vinen meget, forandrer hele tiden udtryk, så det er tydeligt, at den slet ikke har "fundet sig selv" endnu. Eksempelvis maser tanninerne sig på i den ene mundfuld for i den næste at trække sig, så vinen opleves som at svinge mellem stor strenghed og relativ mildhed. Der er en fin sødme, der virker afvæbnende på strengheden.
Hen mod slutning af flasken står vinen flot med god duft og smag samt fin balance, og vi tolker alle indtrykkene som, at vinen har fint udviklings- og lagringspotentiale. Vi gemmer vores flasker allermindst et år, før vi gensmager.
Der er fire stjerner fra Preben, der tænker, at de fem stjerner måske på et tidspunkt kunne være hjemme, tre fra Helle på baggrund af hvor glad hun er for drikkeoplevelsen her og nu.
Glas: Zalto bordeaux.