Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Flot og meget lækker Barbera med fornem balance mellem frugt og fad.
Vinen har en smuk duft, hvor den flotte syntese mellem frugt og fad er tydelig.
Også smagen er flot, slank med mørke bær, solbær, brombær, kirsebær og et klædeligt og bestemt ikke overdrevet fadpræg. Ganske lang eftersmag. De 14,5% alkohol bemærkes ikke i hverken smag eller struktur.
Vinen forener charme og pæn dybde meget fint.
Vi berører ind imellem grænsen til de fem stjerner.
Kvalitet-pris-forholdet er dårligere end for flere andre top-Barbara'er, hvilket nok skal forklares med producentens legende-status, idet Braida forbindes med "fødslen" af den relativt nye type barriquelagrede Barbera.