Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Udpræget madvin uden charme.
Den ungdommelige farve med violet skær antyder ungdommelighed. God duft, som er det bedste vinen byder på.
Smagen er mørk, alvorlig og ret uinteressant uden mad. Meget syrlig. Spinkel krop. Sammen med mad viser vinen sig fra sin bedste side.
Vinen mangler frugt, krop eller et eller andet tredje som kan berettige det høje syreniveau og mængden af lidt hårde tanniner. Det er som om, der er tilstræbt en seriøs stil, som hverken rem eller seler rigtig kan holde til.
Den tredje stjerne hives i land grundet oplevelsen sammen med mad.
Vi skønnede vinens værdi til at ligge omkring de 100 kr., så der er tale om et af de ringeste kvalitet-pris-forhold, vi længe har oplevet. Selv når den (nærmest konstant) er på tilbud, er den et ringe køb.