Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Smagstype i stil med de dejlige sydfranske dessertvine fra appellationerne Banyuls og Maury. Lavet af 100% Grenache. Vinen er produceret i den sydlige Rhônedal (Cairanne er en af de 16 Côtes du Rhône Villages.)
Vinen er let fordøjelig med hovedvægt på den let iltede frugt som er denne vintypes specielle og charmerende kendetegn.
Den har en diskret sødme parret med ret markant friskhed.
En lettere grovkornet vin til ikke højtidelig brug. Enkel og rar at drikke. Producenten anbefaler den til bl.a. aperitif og chokoladedessert.