Bemærk: Vinen eller denne årgang/aftapning af vinen forhandles ikke længere.
Noget hårdtpumpet Barolo uden raffinement og elegance.
Duften er klassisk og åben med antydninger af røde bær, mest læder og læderlim samt en pudsig flæsket komponent. I munden er vinen for typen ret koncentreret og med tyngde, lidt tyk i det, ret sød med lav syre og milde tanniner.
Selv om vinen ikke smager af træ, opleves den som udtryk for den moderne skole, og i dette tilfælde på en måde, som jeg (Preben, der anmelder Nebbiolo-vine alene) finder uinteressant. Hvis jeg udelukkende havde vurderet den efter min personlige smag, havde der kun været til to stjerner.
Spørgsmålet er, hvad vinen vil kunne udvikle ved yderligere lagring. Hvis jeg havde en flaske mere, ville jeg gemme den mindst 2-3 år i håb om at der ville dukke noget interessant smag frem.
Glas: Zalto bordeaux.